Runemester Yoda

- og for mennesker…

Tyrkiet har nu startet en modernisering/reformation af Islam.

Det har vi godt nok ventet længe på(!) Jeg håber meget det vil sætte gang i en positiv udvikling så mørkemændenes magt mindskes.
  Jeg har (selvfølgelig) ikke læst Koranen på originalsproget, men har da kigget lidt i diverse oversættelser. Og det er bestemt en bog med Kærlighed. Men også med ting jeg synes er mistænkeligt mærkelige…

Så mangler vi bare end frisk reformation af de kristnes Bibel

Der er stadig håb !

De ti bud er en liste over afskyelige ting.

Det virker som om de fleste mennesker opfatter det som en liste over ting Gud finder afskyelige, og som han kræver og forlanger at vi derfor afholder os fra. Ellers vanker der.
  Men er det ikke snarere en liste over ting vi bør sky for vores egen skyld? En samling af psykologiske faldgruber som mennesker, kloge af erfaring, har samlet igennem en årrække. Videregivet til efterfølgende generationer?

For mig handler religion meget om psykologi. Måske især efter at have læst A Course In Miracles (eller “læst i”). Religioner forsøger at udstikke vejen til en sund psyke.
  Ikke at jeg ikke tror på noget større end mig selv, Kærligheden, Gud eller hvad man nu kalder det - det er jo hele pointen. Det viser sig jo at det i flere situationer er en meget sund psykologisk egenskab at tro på noget større end én selv.

Nu ved jeg ikke rigtig om jeg tror på reinkarnation, men fx Martinus beskriver hvordan handlinger foretaget i ét liv kan medføre reaktioner i et andet (eller samme) liv. En slags karma. Så hvis du slår nogen ihjel i dette liv kan det være der vanker en “straf” i et kommende (ikke fængselsstraf, men at du eller dine nære bliver dræbt).
  Det går så ud på at vi skal udvikle os. Martinus formulerer det som at vi skal søge at blive Mennesker (altså ikke halvt dyr som nu). Med andre ord må vores sjæl, eller det der nu lever videre når vi dør, have en slags hukommelse. Vi må lære af vores fejl. Lære at vi ikke ønsker at slå nogen ihjel.

Det er en almindelig antagelse at de fleste mennesker ikke kunne finde på at slå et andet menneske ihjel. Der er en indbygget modstand, eller afsky, forbundet med tanken om det. På samme måde med andre af de ti bud.
  Det kan jo tolkes derhen at vi efterhånden er ved at lære det. At vi efterhånden har de ti bud indprentet i vore hjerter (som der profeteres om i det gamle testamente).

Og her kommer Jesus så ind i billedet. Som Paulus skriver er love ikke så fede; man får jo nærmest lyst til at bryde dem i ren trods.
  Jesus er citeret for at sige at man egentlig bare skal holde sig følgende for øje: du skal elske din Gud af hele dit hjerte, sind, sjæl og ånd. Og din næste som dig selv.

Det vil sige at de 10 bud i virkeligheden kun er to. For computernørder giver det fin mening, da “10″ betyder to i computerens binære talsystem

Som alle andre unge var jeg også lidt vild. På min egen måde.

I et forsøg på at finde ud af hvad jeg troede på, og komme Gud nærmere, fastede jeg i en uge. To gange.
  Det var 0-faste, så jeg hverken spiste eller drak. Det er lidt ekstremt, og kan normalt ikke anbefales da kroppen først og fremmest lever af ens muskler.
  Men det er effektivt. Efter et døgn eller to holder man op med at være sulten, og peristaltikken går i stå. De, skal vi sige, jordiske ting ophører. Og man bliver på en mærkelig måde mere spirituel.
  Det er ikke sådan at man bliver høj eller tåget, men man bliver mere filosofisk og eftertænksom mens det står på. Finder ind til ting der er lidt vigtigere end hele tiden at skulle tænke på mad og den slags

Lidt det samme som at sultestrække. Bare med god kosmisk energi i stedet for stædighed…

Bagefter havde jeg ret meget lyst til oksekød, og, mærkeligt nok, japansk mad. Det dummeste man kan gøre er desværre at spise en masse kød, da det så bare bliver liggende.
  Peristaltikken skal kickstartes først med en masse fibre. Men så kan der også gufles og svælges. Og det hele nydes i langt højere grad end før

Den store danske mystiker, Martinus, havde en særlig gave: han fik svar på alt hvad han spurgte om. Han kunne selvfølgelig bare have ringet til mig, men Martinus mente at hans svar kom fra en særlig pålidelig kilde. Hvis ikke Gud selv, så en højtstående engel…
  Han var vist lidt af en Spørge-Jørgen, for han endte med at skrive adskillige tykke bøger om hvordan alting hænger sammen. Det største værk kaldte han Det Tredie Testamente.

Jeg har selvfølgelig ikke giddet læse alt det, men har dog alligevel fanget det væsentligste

Det bedste citat vil jeg endda dele med den ærede læser (meget frit citeret):

Hvis man ser alt i et større perspektiv, med blik for oceanernes æoner og livets cyklus, da vil man uvægerlig komme til dette ene facit, at

alt er saare godt

Tror du på Gud ?

Efter min mening kommer det an på hvordan du definerer begrebet Gud.

1. Gud er en person du kan møde, som fx de nordiske guder der nogle gange gik rundt blandt mennesker (naturreligion?)
2. Gud er en gammel mand med langt skæg der sidder oppe i himlen et sted (børnetime)
3. Gud er en personlighed der har hjemme i en anden dimension (Jødedom, Kristendom, Islam ?)
4. Gud er en personificering af de mest grundlæggende lovmæssigheder i Universet (Taoisme?)
5. Gud er Kærlighed (Jesu budskab?)

Det må være svært at tro på 1 og 2. Det svarer vel til at tro på enhjørninger. Det lader til at de fleste ateister stopper her og simpelt hen ikke vil have noget med det Gud-halløj at gøre.

3 kan også være problematisk, især hvis man mener Gud er almægtig og ønsker det gode: hvordan kan ondskab så eksistere ? Den mest almindelige forklaring er vist baseret på personlig udvikling: at Gud må opdrage på os, eller at det er os der skaber det onde og at Gud ikke vil handle imod vores fri vilje.

4 kræver ikke rigtig tro; det er mere en måde at anskue verden på.

5 er en måde at anskue livet på. Hvis man definerer Gud som Kærligheden giver det ikke mening ikke at tro på Gud

Jeg selv er nok gået fra 2 til 5 (kan ikke huske om jeg tilhørte 1 da jeg var meget lille). Er der noget efter 5 ?