Var i Kvickly i går lige inden de lukkede. Der var hende den smukke Kvickly-kassedame igen. Eller kassepige. Hun må være et sted mellem 16 og 28; jeg er desværre elendig til at vurdere folks alder… Denne gang uden sminke, så man kunne bedre se hvor smuk hun var
Gud ved om der er lavet statistikker over meromsætning ved ansættelse af skønheder.
Der var ikke rigtig nogen i nærheden, så jeg kunne have bagt lidt på hende, eller i hvert fald indledt en samtale - men det er nok ikke så sjovt med gamle stoddere der bager på én lige før lukketid tirsdag aften. Så jeg lod hende høfligt være i fred.
Ved ikke om der lå noget underbevidst i at jeg købte to liter øko-mælk (den ene godt nok kakaomælk)…
—
Helt urelateret til den oplevelse var runemesteren så til frisøren i dag !
Det er stort. Løver kan ikke lige lade hvem som helst ødelægge deres manke. Så der skulle vælges frisør med omhu. Det er bare lidt svært at se forskel udefra, så jeg gik ind til en hvor man ikke sad med kæmpe vinduer ud mod gågaden…
Jeg plejer at trimme mit hår selv. 1,7cm over det hele. Nakken bliver så ikke specielt flot, og pandehåret kniber det med. Men det er forholdsvist nemt, og ret billigt. Og da jeg har en del grå hår imellem de mørke, minder mit trimmede hår lidt om den dominerende gorillahan (sølvryggen) 
Frisøren så ud som om det ikke er hver dag der kommer hulenisser frem fra underverdenen for at blive nusset om. Eller også spekulerede hun på hvad jeg mon var for en underlig én, og hvor mange nørder der render rundt og klipper deres hår selv. Jeg forsøgte at lade være med at kigge for meget på hende i spejlet, for hun så rigtig, rigtig sød ud…
Nu har jeg så “fingerhår”, som frisøren kaldte det. Og er trimmet i nakken. Har endda fået klippet mine næsten-Einstein øjenbryn. Spændende hvornår jeg mon kommer til frisøren næste gang
Bagefter tog jeg i Kvickly, da jeg lige var i nærheden. Der var en meget ung pige med meget langt hår, men ikke hende skønheden…
Da jeg kom hjem lugtede mit hår lidt af frisørens parfume. Bliver nærmest helt forelsket i hende når jeg konstant går rundt i hendes duft. Jeg tror jeg savner min frisør ?
Tror hellere snart jeg må finde mig en kæreste…