Runemester Yoda

Eller rettere: Yodine fandt Yoda (omsider, hvis jeg må være så fri!)

Nu har jeg fumlet rundt på diverse dating-sider i årevis, og så viser det sig jo at Yodine slet ikke frekventerer den slags lyssky steder(!) I stedet fandt hun mig på et af de mange community-sites og kom til at tilføje mig som ven ved en fejl Det blev en fejl med visse konsekvenser…

Første date blev til to dates i én og hun overvandt min kejtede usikkerhed ved at lægge min arm om sig og langsomt vise mig vejen frem på en ekstremt sød måde. Hun er virkelig perfekt for mig

Kort sagt var hun værd at vente på
  Og, ja, hun passer rent faktisk forbløffende godt med den ønskeliste jeg lavede i sin tid =)

Til de astrologisk interesserede er hun Kanin og Fisk. Kaninen svarer til Fisken, så hun er super-Fisk eller noget. Velsagtens en rigtig Havfrue

—
Så historien endte godt Og dette er nok sidste indlæg på denne blog.

Stor tak til dem der fulgte med. Knus herfra - and May The Force Be With You !

/Runemester Yoda - nu med kæreste

Igen blev det kun til en enkelt date. Er jeg uheldig eller kikset, mon?

Godt 14 dage efter vi mødtes trak hun sig igen. Surt show; jeg håbede jo lige…

Nå. Jeg må vel bare fiske videre. Fik godt nok slettet min dating-profil, men hvis jeg kender mig selv ret går der ikke mange uger før jeg fristes til at oprette en ny…

Må vist hellere se at få købt en Lotto-kupon. Noget må man vel være heldig med!

For første gang har jeg mødt en pige jeg er fysisk tiltrukket af. Ikke som i “hun er godt nok lækker”, men rent fysisk: som tyngdekraft eller magnetisme. Jeg er ikke betændt forelsket eller syvende-himmel-svævende. Jeg er tiltrukket på lidt samme måde som en tennisbold er til Jordkloden.

Nu er det ikke fordi hun ikke er lækker, eller jeg ikke kan forelskes. Men vi har kun mødtes en enkelt gang. Og måske passer vi ikke sammen… Men måske gør vi. Og hvis vi gør har jeg måske fundet The One For Me.

Jeg har efterhånden mødt en del via dating-sider, men kun hende her har jeg virkelig ubetinget haft lyst til at møde igen. Det er muligt det var fordi vi ikke blot mødtes på en café. Men jeg tror nu bare det var fordi det er hende

Har lige været på date igen.

Og nu må det snart stoppe; jeg kan ikke blive ved med at skuffe håbefulde piger (og mig selv). Der er bare aldrig kemi når jeg møder piger på den måde !

Jeg kan godt flirte med folk jeg møder tilfældigt, selvom der er lidt langt imellem (sidst var for et halvt år siden). Men enten vælger jeg de forkerte på ‘nettet eller også har jeg en blokering af en art - eller også venne-chatter jeg i stedet for at date-chatte (og flirte)…¹

Det er mig en fortsat gåde. Det jeg egentlig søger er kemi, og hvis det er mig selv der er skyld i at det aldrig er til stede på mine dates så må jeg jo gøre noget (eller stoppe med at date).

En af mine fejl er at jeg primært søger mental kontakt over ‘nettet; jeg flirter kun meget let. Jeg går ubevidst efter at knytte bånd; efter venskab. Og glemmer den sensuelle side. Den emotionelle side. Den flirtende side.
  Når vi så mødes har vi udelukkende mental kontakt og kroppens tilstedeværelse bliver lidt en hæmsko for den kommunikation der ellers plejede at flyde så let.
  Det er måske ikke så smart at fokusere på det mentale hvis det egentlig er kemi man går efter…

Mit problem her er selvfølgelig at jeg lidt er et sensuelt analfabet. Jeg ved ikke hvordan man er fræk på skrift. Jeg kan ikke finde ud af at flirte uden først at mærke fysisk tiltrækning.
  Og jeg er lidt bange for at lege med den gensidige tiltrækning før vi har mødtes og jeg har fundet ud af om hun er OK

Måske har jeg brug for at møde en meget flirtende pige?

 
Tak til min date og en unavngivet blogger for sparring

—
¹ Min date sagde godt nok at hun da et par gange fik sommerfugle i maven når vi chattede… Noget andet er så at vi måtte gøre vores møde meget ufarligt før hun turde møde mig; og det er nok heller ikke kemi-fordrende.

Jeg har lige sat nyt billede på min dating-profil¹. Og en helt ny verden åbnede sig for mig!

“Du ser rigtig dejlig og sød ud”
“du ser dejlig ud med skæg”
“må tilstå, at jeg ikke kunne få blikket fra dine øjne… hvor er de dog varme og lokkende”
“Du er en flot fyr og har rigtige søde øjne”
“Whauuuuu,dig ville jeg gerne eje”

Det er edderma’me nye toner! Fik pludselig travlt med at afvise en masse kvinder jeg er for kræsen og ignorant til at interessere mig for…

Når man leder efter en kæreste på dating-sider er det jo i sidste ende kemi det drejer sig om. Og det bruger man så billeder til. I mangel af bedre.
  Og det er noget fusk! Man kan sige meget ud fra et billede. Det siger også noget om personen hvilke billeder vedkommende har valgt at lægge på sin profil. Men i sidste ende er det jo ret åndssvagt.
  Forøvrigt var der en der skrev at på det billede jeg oprindeligt havde valgt lignede jeg “en seriemorder/eller opfinder” (Minder mig om denne test)

Jeg selv sorterer hårdt efter billeder. Noget jeg ikke er specielt stolt over, men sådan er det, og sådan er jeg. Og det er en af grundene til at jeg hader at være på dating-sider.

 
PS: nej, er ikke færdig med mit speciale, men kom til at love at skrive et indlæg når Mia_Mia fik en blog…

¹ Tak til utoPia for at foreslå et bedre billede

I dag har jeg endelig fået slettet min profil på eliteDaters.
  Havde betalt for yderligere tre måneder, så kunne jo ikke slette den før. Og når man har en profil derinde bør man logge ind i ny og næ for at være aktiv. Og så må man jo lige se sig om og skrive til dem der ser søde ud. Og i det hele taget SPILDE EN MASSE TID.

På de 4-5 måneder det varede, har jeg, udover at mødes med to søde piger IRL, fået udvidet min horisont lidt, set en hulens masse billeder af søde/kønne/smukke/lækre piger, læst 642 profiler, sendt 406 beskeder og modtaget 139

En god veninde fandt en super kæreste derinde på godt 3 måneder.

Internet-dating er bare ikke mig

—
Eller måske var jeg lidt selv skyld i det

Min profil begyndte med:

36 år, jomfru, har aldrig haft en kæreste, har aldrig rigtig kysset med en pige, ryger ikke, drikker ikke, har ikke rejst ret meget, går ikke i byen, drikker ikke kaffe, sidder ned når jeg tisser, er stadig under uddannelse…

Det burde vist skræmme de fleste væk

Ville se om jeg kunne finde nogen ved at være blogger-ærlig fra starten af. Tror forsøget mislykkedes (Bemærk at det var forsøget, ikke mig, der mislykkedes )
  Næste gang skriver jeg en profil der fokuserer på lidt mere relevante ting… (What!? Der bliver sg’u ingen næste gang; internet-dating er jo ikke mig - lærer jeg det aldrig!?)

Når sandheden skal frem (hvilket den så ikke nødvendigvis skal), må jeg vel bare indse at jeg ikke er ret heldig med det der dating-halløj. Måske burde jeg flytte fokus fra Lotte til Lotto ?

Lige som jeg forberedte mig på at tage afsted alene var der en pige der sendte en email om at hun var frisk på at tage med mig. Og at hun forøvrigt var single

Super duper. Ret modigt synes jeg. +10 point til hende

19:05 fik jeg så en SMS om at hun desværre måtte brænde mig af -5 point.

Så, ok, hun har stadig +5 point tilbage Men godt nok surt…

Nå, men maden var jo god Og det var da sjovt at gense Tivoli.

Der var lige så mange mennesker som på en perfekt sommeraften. Men længere køer. Ekstremt lange køer.
  Det er muligvis en test af en slags; for at se hvor lange køer folk gider stå i hvis de ikke skal betale, i forhold til hvis det koster klejner…

Det endte med at jeg gik forbi de forskellige forlystelser uden at prøve nogen af dem. Lidt mit liv i en nøddeskal, tror jeg.
  Dog fik jeg set det meste af pantomimeteatret. Der var overraskende god lyd… Det viste sig så også at der var et rigtigt levende orkester i orkestergraven! Var ellers overbevist om at det var play-back. Sejt

Da jeg kom hjem lå der endnu en email fra en der i princippet gerne ville, men ikke kunne nå det… Så der findes skam modige piger derude!

Men findes der også en til mig ?

Føler du dig heldig ?

Igennem Wagamamas mailingliste har jeg fået mulighed for at komme til “lysfest” i Tivoli i aften kl. 19-22.

Men jeg mangler en at tage med Har gennemtrawlet eliteDaters; men uden held. Er måske så også for kræsen…

Så da det er lidt tomt at tage i Tivoli alene giver jeg nu dig, kære læser, muligheden for at tilbringe en aften i selskab med Runemester Yoda
  Programmet er spisning på Wagamama kl. 19, og derefter Tivoli-tur med alle forlystelser gratis.

Det er så nu at min hemmelige beundrer skal træde frem

Der er én billet. Spisning og Tivoli-tur med Yoda. Først til mølle (stort set). Må indrømme at jeg foretrækker søde single-piger, men bare det at du læser min blog kvalificerer dig jo helt automatisk

Send en email til Runeristeren (svensk kanelbolle) gmail.com hvis du mener det er dig jeg skal tage med

Og, ja, overskriften kan også læses på svensk i dagens anledning.

—
Tak for idéen til pigen der ikke eksisterer.

Kemi er noget underligt noget.

Og her tænker jeg ikke på alkymisternes arvtager¹. Men den kemi der opstår når to mennesker mødes.

Selv om man skriver sammen i lang tid, og måske også udveksler billeder, kan man aldrig vide hvordan man vil fungere sammen ansigt til ansigt.
  Præcis hvad der gør det skal jeg ikke kunne sige, men der opstår et miljø, en atmosfære, som man umiddelbart ikke er herre over. Et produkt af to personligheder og deres måde at være på og deres måde at reagere på den andens måde at reagere på…

Det er muligt man kan reagere imod sin natur, og derved påvirke den anden til at reagere anderledes, men umiddelbart må man bare erkende at sådan er man altså sammen.

Bare ærgerligt hvis man skriver super godt sammen, men alt er kejtet når man mødes. Eller hvis man fungerer rigtig godt sammen, men der ingen gnister er. Eller, måske endnu værre, hvis det kun er den ene der ser gnister

Jeg har nu mødtes med tre bloggere. Eller bloggerinaer om man vil. Hyggeligt, og et interessant studie i kemi. Hvis jeg møder tilstrækkeligt mange og til sidst kan konkludere at min personlighed altid påvirker stemningen over i lidt samme slags kemi, så ender det måske med at jeg bliver lidt klogere på mig selv ?

Kan man ændre sin personlighed så man oplever en anden slags kemi næste gang man møder en bestemt person? Er det et spørgsmål om modenhed? Kurser? Rejser? Humør?

—
1) Alkymisterne skrev om det guddommelige bryllup; mødet mellem Kongen og Dronningen. Målet var vist at skabe guld ud fra bly. Ikke-alkymister mente det lød som en rigtig god idé. En idé man kunne blive rig af. Men måske var det en indre proces alkymisterne beskrev? Eller var det mødet mellem to mennesker?

Som led i mit forsøg på at få mødt nogle flere piger IRL, sendte jeg forleden nedenstående til en stort set ukendt pige. Da det endte med at blive ret generisk, gengives det her så andre evt. kan genbruge det efter forgodtbefindende

Wagamama, for tiden, er min favorit.
Alligevel er jeg der ikke så tit.
God mad, god stemning; måske vil du med ?
Antagelig ikke; kan du så et sted ?
Mødes det burde vi klart, må jeg fastslå,
Andre kan vente og tøve og afslå.
Mod og lidt frækhed det skal man vel ha’
Alene tilbage er kun: vælg en dag!

(bemærkede du at der står Wagamama både vandret og lodret? ;))