URBANblog

Arkiv for marts, 2008

Runemesterens slankekur

lørdag, 08.03.2008.

Nogle gange smager mad rigtig godt.

Det er ment som et signal om at spise mere fordi smagsløgene vurderer at maden i munden indeholder nogle ting vi lige står og mangler. Det må betyde at vi normalt ikke får nok af et eller flere stoffer hvorfor det giver mening at benytte lejligheden til at hamstre lidt…

Når man laver mad gælder det således om at det skal smage godt; altså indeholde ting som kroppen har brug for. Eller tilsætte ting der gør det smager godt alligevel.
  Det er vi efterhånden blevet ret gode til.

Hvis mad smager rigtig godt spiser vi lidt ekstra. Lidt mere end vi ellers ville (eller burde). Hvis vi spiser lidt for meget hver gang bliver der efterhånden plads til mere og det tager til… Og vi tager på.

Så hvis du er blevet for tyk, gør hvad enhver hundeejer ville gøre hvis hunden var blevet for tyk: mindre portioner; mindre luksusmad og ud at luftes!
  Slankekure er panikløsninger. Spis med måde (evt. mindre smagfuld mad) og giv det den tid det tager.

 
Nå, måske skulle jeg for en gang skyld følge mit eget råd og se at få smidt 3 kg…

Mindre velsmagende mad, tak !