Sensuel dating
Har lige været på date igen.
Og nu må det snart stoppe; jeg kan ikke blive ved med at skuffe håbefulde piger (og mig selv). Der er bare aldrig kemi når jeg møder piger på den måde !
Jeg kan godt flirte med folk jeg møder tilfældigt, selvom der er lidt langt imellem (sidst var for et halvt år siden). Men enten vælger jeg de forkerte på ‘nettet eller også har jeg en blokering af en art - eller også venne-chatter jeg i stedet for at date-chatte (og flirte)…1
Det er mig en fortsat gåde. Det jeg egentlig søger er kemi, og hvis det er mig selv der er skyld i at det aldrig er til stede på mine dates så må jeg jo gøre noget (eller stoppe med at date).
En af mine fejl er at jeg primært søger mental kontakt over ‘nettet; jeg flirter kun meget let. Jeg går ubevidst efter at knytte bånd; efter venskab. Og glemmer den sensuelle side. Den emotionelle side. Den flirtende side.
Når vi så mødes har vi udelukkende mental kontakt og kroppens tilstedeværelse bliver lidt en hæmsko for den kommunikation der ellers plejede at flyde så let.
Det er måske ikke så smart at fokusere på det mentale hvis det egentlig er kemi man går efter…
Mit problem her er selvfølgelig at jeg lidt er et sensuelt analfabet. Jeg ved ikke hvordan man er fræk på skrift. Jeg kan ikke finde ud af at flirte uden først at mærke fysisk tiltrækning.
Og jeg er lidt bange for at lege med den gensidige tiltrækning før vi har mødtes og jeg har fundet ud af om hun er OK
Måske har jeg brug for at møde en meget flirtende pige?
Tak til min date og en unavngivet blogger for sparring
—
1 Min date sagde godt nok at hun da et par gange fik sommerfugle i maven når vi chattede… Noget andet er så at vi måtte gøre vores møde meget ufarligt før hun turde møde mig; og det er nok heller ikke kemi-fordrende.

22.02.2008. at 09:46
Kære Runemester…
Til helvede med netdating! Det er og bliver bedst, at møde folk i kød og blod… Selvfølgelig er nettet et fint supplement, men det er fandme svært at gennemskue netop det med den - absolut nødvendige - kemi.
Selv har jeg også mødt en masse (både søde, sjove og spændende) mænd jeg har mødt på nettet, men kemien har vist kun været der en enkelt gang… Har i afmagt og frustration (eller noget) slettet min profil et hav af gange, men man bliver på en måde også lidt afhængig af lortet, så ligeså mange gange har jeg oprettet en ny. (lige nu har jeg dog ikke nogen, fordi jeg mødte en for et stykke tid siden, hvor jeg troede kemien var der - nu er jeg kommet lidt i tvivl)…
Ej, ved ikke hvad jeg ville sige… Bare held og lykke med det og føler med dig.
22.02.2008. at 16:44
Jeg er fortaler for netdating, helt bestemt. Det er sådan jeg mødte min mand.
Faren er dog præcis det du beskriver; man kommer ind i et intellektuelt forhold, hvor man ikke har det meget vigtige fysiske aspekt med.
Mit råd er at mødes meget hurtigt, for jo længere man venter desto større chance er der for at det er to hjerner der mødes og ikke to hjerter
22.02.2008. at 21:19
Jeg forstår dig kun alt for godt. Jeg er netop kommer hjem fra min nyeste “first-date” som jeg fornemmer også høre til i min bunke af nitte-dates.
Her oplevede jeg lige som dig, at den intellektuelle tiltrækning var tilstede, men så heller ikke mere. Jeg vil voldsomt overrasket hvis hun kommer med en positiv tilbage melding.
Hvad skal jeg sige? Jeg er heller ikke særlig god til at flirte med piger.
22.02.2008. at 23:03
Tak; det letter at jeg ikke er den eneste det bare ikke fungerer for
Og det giver anledning til håb at det fungerer for nogle…
Min taktik nu må være 1) at mødes meget hurtigt eller 2) at forsøge at flirte så meget at det er pigen der gerne vil mødes og ikke mig der skal bede om det
23.02.2008. at 00:08
3) udelukkende at skrive til piger jeg tror jeg kunne finde på at flirte med hvis jeg mødte dem på gaden. Smukke, søde og charmerende piger må jeg forsøge at klikke udenom
23.02.2008. at 00:58
Jeg siger som dig, Smilla - til helvede med det dér netdating. Min profil satte jeg i bero for et par måneder, og nu har jeg slettet den.
Troede jeg ville få lyst til lidt dating igen efter at have fået en saltvandsinsprøjtning på ferie, men der er altså ikke sket nogen ændring.
Nu vil jeg bare tilbage og glo på dominikanske mænd
Pøj-pøj Runemester - med det hele.
23.02.2008. at 04:16
Tak !
Pøj-pøj til dig også - håber du snart genfinder varmen
24.02.2008. at 15:54
Som jeg har sagt til dig tidligere, yoda, så kan man i min verden kun vide om der er noget, når jeg har lyst til at FLÅ tøjet af vedkommende. Og det er egentligt vanskeligt over nettet :).
Jeg synes nu det er en ok måde at mødes på… men man bliver i hvert fald nødt til at tage sine forbehold… (og ikke FOR mange forbehold)
24.02.2008. at 16:23
Ja, det er da muligt det er tøjet der er en hæmsko for kommunikationen
Måske man skulle indføre Naked Dating ? Så var det i hvert fald lettere at se om den anden var interesseret
Men, jo, min plan er nu at forsøge at spotte flå-tøjet-af-egnethed før jeg møder nogen…
25.02.2008. at 21:58
Trist at det ikke gik. Men godt at modet stadig er i behold, og som de gode gamle siger: Alt godt kommer til den som venter
/mia_mia
26.02.2008. at 00:05
Så gælder det godt nok om at vente…!
(Hvor længe egentlig?)
26.02.2008. at 10:27
Lad være med at vente!
Jeg kan ikke sige det tydeligt nok… alt det der venteri nytter ikke noget. Man skal satse!
Kan du ikke tænke på det som når man skriver ansøgninger. Altså sådan noget med, at ha ti “ansøgninger” ude, for så bliver man ikke så skuffet, hvis den skulle kikse?
26.02.2008. at 12:09
Man bliver vel egentlig lige så skuffet, men mindre modløs, hvis man har en i baghånden. De dage er vist også ovre hvor jeg kun ville snakke med én ad gangen…
Men jeg venter så stadig - på at møde “den rigtige”
26.02.2008. at 14:38
Ja… det er rigtigt. De dage er vist ovre
26.02.2008. at 14:48
spændene tanker, jeg havde alrig tænkt over netdating på den måde. Jeg netdater godt nok heller ikke men alligevel.
/Bluehawk