Runemester Yoda

De ti bud er en liste over afskyelige ting.

Det virker som om de fleste mennesker opfatter det som en liste over ting Gud finder afskyelige, og som han kræver og forlanger at vi derfor afholder os fra. Ellers vanker der.
  Men er det ikke snarere en liste over ting vi bør sky for vores egen skyld? En samling af psykologiske faldgruber som mennesker, kloge af erfaring, har samlet igennem en årrække. Videregivet til efterfølgende generationer?

For mig handler religion meget om psykologi. Måske især efter at have læst A Course In Miracles (eller “læst i”). Religioner forsøger at udstikke vejen til en sund psyke.
  Ikke at jeg ikke tror på noget større end mig selv, Kærligheden, Gud eller hvad man nu kalder det - det er jo hele pointen. Det viser sig jo at det i flere situationer er en meget sund psykologisk egenskab at tro på noget større end én selv.

Nu ved jeg ikke rigtig om jeg tror på reinkarnation, men fx Martinus beskriver hvordan handlinger foretaget i ét liv kan medføre reaktioner i et andet (eller samme) liv. En slags karma. Så hvis du slår nogen ihjel i dette liv kan det være der vanker en “straf” i et kommende (ikke fængselsstraf, men at du eller dine nære bliver dræbt).
  Det går så ud på at vi skal udvikle os. Martinus formulerer det som at vi skal søge at blive Mennesker (altså ikke halvt dyr som nu). Med andre ord må vores sjæl, eller det der nu lever videre når vi dør, have en slags hukommelse. Vi må lære af vores fejl. Lære at vi ikke ønsker at slå nogen ihjel.

Det er en almindelig antagelse at de fleste mennesker ikke kunne finde på at slå et andet menneske ihjel. Der er en indbygget modstand, eller afsky, forbundet med tanken om det. På samme måde med andre af de ti bud.
  Det kan jo tolkes derhen at vi efterhånden er ved at lære det. At vi efterhånden har de ti bud indprentet i vore hjerter (som der profeteres om i det gamle testamente).

Og her kommer Jesus så ind i billedet. Som Paulus skriver er love ikke så fede; man får jo nærmest lyst til at bryde dem i ren trods.
  Jesus er citeret for at sige at man egentlig bare skal holde sig følgende for øje: du skal elske din Gud af hele dit hjerte, sind, sjæl og ånd. Og din næste som dig selv.

Det vil sige at de 10 bud i virkeligheden kun er to. For computernørder giver det fin mening, da “10″ betyder to i computerens binære talsystem

Yoda skal ikke have en kæreste før specialet er afleveret!

Sådan.

Det er måske en lidt lusket måde at vinde to flasker Rynkeby blandet saft på, men det andet holder desværre ikke.

At være kæreste-ivrig er det vildeste turn-off. Det må jo betyde at man mener det vil gøre en mere lykkelig. Hvilket kunne tyde på at man er ulykkelig nu og at ens lykke så er afhængig af et andet menneske. Og hvis man så en dag indser at man ikke er helt lykkelig nok, så må det vel næsten være modpartens skyld?
  Det er måske også lidt ufedt at skulle være ansvarlig for en andens lykke.

Udover det må der vel næsten være noget galt med en ikke-afsat kæreste-ivrig person…
  Hvis man ikke skynder sig at afvise dem vil de sikkert helt miste jordforbindelsen og tro man skal være kærester sådan uden videre. Og hvis de er rigtig kæreste-ivrige har de sikkert smidt deres dømmekraft ud og vil være kæreste med hvem som helst. Så et evt. forhold vil sikkert hurtigt falde til jorden, da det kun er baseret på en drøm.
  Og så er kæreste-ivrige personer sådan lidt klistrede, ikke ? Svære at komme af med, og slæber sandsynligvis alt muligt skidt med sig…

Når jeg tænker tilbage er det vist kun lidt desperate piger der har været interesseret i mig, og så har jeg jo ikke været interesseret i dem Og omvendt tror jeg faktisk aldrig jeg har været på en date nummer to. Alle er blevet skræmt væk efter første møde.
  Men, ok, når jeg ser på mit billede her på bloggen er det måske heller ikke lige intim kontakt der er det første man tænker på

Så nu skal der dates for at få nye legekammerater af det modsatte køn. I al ærbarhed, selvfølgelig.
  Nå ja, legekammerater af hankøn er da også velkomne, men jeg tror bare jeg har brug for at møde andre piger end mine søstre og niecer

Er det ikke en god plan ?

—
Nå, får lige lyst til at præcisere at ovenstående er bud på hvorfor kæreste-iver er sådan et turn-off. Det er ikke udsagn om hverken andre eller mig selv. Fx tror jeg rigtignok at jeg ville blive lykkeligere i et forhold, men det pga. flere dækkede behov. Fx behov for nærhed, intimitet, omsorg og “et hjem”… Og så er det en udmærket overspringshandling her lige før specialet

Mødte en anden blogger i forgårs. Vidunderlig pige. Sad og blev helt forelsket i hende. Vi førte en meget abstrakt samtale om videnskabens natur mens hun røg en uhyggelig mængde cigaretter.

Kender I det at man pludselig genkender træk fra andre, når man møder en man ikke har set før ? Virker lidt forstyrrende når man pludselig ser en gammel klassekammerat, en meget god veninde, en niece og en storrygende Dronning Margrethe Og så en man ikke har set før som bare ser super dejlig ud.
  Ville egentlig helst blot se den anden som det vedkommende er; ikke som en blanding af andre. Men det kræver vel at man kender vedkommende lidt bedre.

Kunne godt tænke mig at møde hende igen, men det er vist ikke gensidigt; eller også har hun været uden internet i over et døgn… Men det er meget opløftende at der findes så dejlige personer. Giver jo håb om at finde Ms. Right en dag

Må bare nøjes med at læse hendes blog, så

—
Nå, nu svarede hun. Har indvilget i at ses igen!

Når Norm træder ind i Sams Bar råber alle “Norm!” som hilsen. Ikke fordi han er den mest populære, men fordi det er en del af kulturen omkring Sams Bar. Man er ikke rigtig en del af fællesskabet hvis ikke man råber “Norm!”.

På samme måde er det på de fleste chat-steder; i hvert fald dem med en fast samling af misbrugere. Husmoderen med det elendige liv kan logge på med sjusket hår og blive mødt med et “Hej søde, hvordan går det?” lige efter endnu et skænderi med kæresten.
  Det er nok ikke så mærkeligt hvis hun bliver afhængig af at chatte.

På ‘nettet er man altid venner. Virtuelle venner. (På nær enkelte kontrære fyre der ikke kan holde det ud)

En bumset, overvægtig teenage-dreng der aldrig kommer uden for en dør, kan snakke med en tjekket karrierekvinde som aldrig ville indlade sig på en samtale med sådan en uden for ‘nettets anonymitet.

På gode blogs kan man få indblik i andre menneskers tilværelse; liv som måske ligger så langt fra ens eget at man aldrig ville møde dem hvis det ikke var for ‘nettet. Og man kan skrive til dem og med dem, og indgå virtuelle venskaber.
  Og på gode blog-steder, som fx Urbanblog.dk, opstår der en dynamik som på et chat-sted. Hvis du læser min blog kan det være jeg læser din; hvis du kommenterer andres blogs får du flere læsere og måske flere virtuelle venskaber.

Folk man hurtigt ville blive uvenner med hvis man mødte dem ansigt til ansigt, kan blive ens bedste virtuelle venner.

Dating-sider har lidt det samme; du opretter en profil der lidt svarer til en blog, og kan så læse og kommentere andres. Nogle dating-sider har ligefrem en blog-del tilknyttet.

Men har dating-sider ikke et problem så ? Er det kun mig der er dårlig til at vurdere om jeg passer sammen med personen bag en given dating-profil ? Er det ikke ofte overfladiske ting der får en til at sortere profiler til og fra ? Ting der måske ikke ville gøre så meget hvis man mødtes og kemien var der ?

En af grundene til mit anstrengte forhold til dating-sider er at jeg altid har lidt dårlig samvittighed over at frasortere profiler på for spinkelt grundlag. Fx udseende. Hvis en pige har lagt et grimt foto ud så har det ingen interesse. Hvis samme pige havde besøgt en professionel fotograf ville jeg sikkert være ovenud interesseret (tror jeg nu ikke, men det skulle ikke undre mig)…

Er I mestre til at vurdere dating-profiler ? Kan I vurdere “indholdet” bag, eller ender I også med at lade overfladiske ting afgøre interessen ?

Var lige ude og gå en tur. Pludselig kommer en lille hund, ligesom grisehandlerens fra Matador, løbende og gøende imod mig. Jeg venter lidt på den løber videre, men den insisterer. Så sætter jeg mig på hug for at snakke med den, hvilket får den til at trække sig lidt tilbage og gø og knurre. Så jeg rejser mig op igen og ser lidt på den imens den ser på mig. Den er svær at aflæse: halen stikker lige i vejret, ingen logren, intet ansigtstræk. Bare en hund der gør og er pisse belastende.
  I det fjerne kalder ejeren på den. Det er den helt kold overfor. Ejeren begynder at løbe imod os.
  Jeg vender mig for at gå videre, hvilket igen får den til at gø. Jeg vender mig for at se hvad den har gang i. Den forsøger nu flere gange at komme om bag mig, hvilket er lidt utrygt, som om den vil angribe bagfra. Føler mig lidt som et jaget bytte. Håber næsten den angriber så jeg kan lære den et eller andet…
  Ejeren kommer, forpustet, og sætter hunden i snor. Skælder hunden ud, undskylder meget og forklarer at når man ikke selv har hund med så synes den man er farlig.

Nu er ejeren en storsmilende, ret charmerende ung kvinde, der ser ret sød ud. Så jeg siger bare at det ikke gjorde noget, og går videre.

Og så er det jeg tænker hvad pointen med sådan en hund er. Den må være beregnet til at holde en kronhjort hen indtil jægeren kan komme og nedlægge byttet. Her var jeg så kronhjorten, men jægeren havde ikke noget gevær og det er et ret dårligt scoretrick med en pisse belastende køter…

En bedre idé ville være en retriever; en hund der løber hen og henter byttet for en. Som fx en Golden Retriever, som man kun kan holde af. En glad og blød hund der løber hen og charmerer singlerne, så de er klar til når ejeren kommer bagefter

Så… Du dér med grisehunden: rimeligt dårligt valg. Nu hænger du på køteren i en 10 års tid. Men så har du da 10 år til at glæde dig til du en dag kan score igen…

Var i Kvickly i går lige inden de lukkede. Der var hende den smukke Kvickly-kassedame igen. Eller kassepige. Hun må være et sted mellem 16 og 28; jeg er desværre elendig til at vurdere folks alder… Denne gang uden sminke, så man kunne bedre se hvor smuk hun var Gud ved om der er lavet statistikker over meromsætning ved ansættelse af skønheder.
  Der var ikke rigtig nogen i nærheden, så jeg kunne have bagt lidt på hende, eller i hvert fald indledt en samtale - men det er nok ikke så sjovt med gamle stoddere der bager på én lige før lukketid tirsdag aften. Så jeg lod hende høfligt være i fred.
  Ved ikke om der lå noget underbevidst i at jeg købte to liter øko-mælk (den ene godt nok kakaomælk)…

—
Helt urelateret til den oplevelse var runemesteren så til frisøren i dag !

Det er stort. Løver kan ikke lige lade hvem som helst ødelægge deres manke. Så der skulle vælges frisør med omhu. Det er bare lidt svært at se forskel udefra, så jeg gik ind til en hvor man ikke sad med kæmpe vinduer ud mod gågaden…
  Jeg plejer at trimme mit hår selv. 1,7cm over det hele. Nakken bliver så ikke specielt flot, og pandehåret kniber det med. Men det er forholdsvist nemt, og ret billigt. Og da jeg har en del grå hår imellem de mørke, minder mit trimmede hår lidt om den dominerende gorillahan (sølvryggen)
  Frisøren så ud som om det ikke er hver dag der kommer hulenisser frem fra underverdenen for at blive nusset om. Eller også spekulerede hun på hvad jeg mon var for en underlig én, og hvor mange nørder der render rundt og klipper deres hår selv. Jeg forsøgte at lade være med at kigge for meget på hende i spejlet, for hun så rigtig, rigtig sød ud…
  Nu har jeg så “fingerhår”, som frisøren kaldte det. Og er trimmet i nakken. Har endda fået klippet mine næsten-Einstein øjenbryn. Spændende hvornår jeg mon kommer til frisøren næste gang

Bagefter tog jeg i Kvickly, da jeg lige var i nærheden. Der var en meget ung pige med meget langt hår, men ikke hende skønheden…

Da jeg kom hjem lugtede mit hår lidt af frisørens parfume. Bliver nærmest helt forelsket i hende når jeg konstant går rundt i hendes duft. Jeg tror jeg savner min frisør ?

Tror hellere snart jeg må finde mig en kæreste…

1. Nassede mig ind hos min ene søster kl. 20. Fik sushi, ParadIs og hjemmelavet chokolademousse. Ekstremt godt.
2. Min anden søster sagde jeg skulle møde hende i Vor Frue Kirke. Tog bussen derind kvarter i midnat. Måtte løbe fra Nørreport; fik sat mig i kirken 5 sekunder før midnat. Fik kun de to sidste ord af prædikenen med, men var med på “Vær velkommen, Herrens år” og “Dejlig er jorden”. Kirken var praktisk talt fyldt.
3. Fandt ikke min søster, så gik ned ad Strøget. Roen fra kirken sad stadig i mig, så kanonslagene rørte mig ikke. Meget mildt vejr; gik rundt i smoking uden at fryse.
4. Så lidt fyrværkeri på Kgs. Nytorv. Var i Nyhavn og se fyrværkeri over vandet.
5. Fik SMS fra søster om at hun havde været i Vor Frue Kirke.
6. Gik tilbage ad Strøget og så på de nytårsglade mennesker.
7. Vandrede som Peter Plys gør, et stykke tid. Endte ved Nørreport, men gad ikke vente på toget, så gik op mod Nørrebro.
8. Ved Dronning Louises Bro var der ret meget gang i den. Fest på gaden, selvom det nu var begyndt at regne. Var glad for min paraply.
9. På Nørrebro siger man Godt Nytår til hinanden Eller også var det tidspunktet der gjorde det…
10. Lyskrydset ved Ungeren var sort, så bilerne måtte improvisere lidt.
11. Tog et par billeder af duerne på Nørrebro Station der sad og puttede sig på linje.
12. Var hjemme kl. 3:40. Pinligt ædru, rolig og nytårsmæt.

Første gang jeg har været i en kirke ved nytårsskiftet. Plejer at springe ind i det nye år.