URBANblog

Yodine fundet!

05.07.2008. af Runemester Yoda

Eller rettere: Yodine fandt Yoda (omsider, hvis jeg må være så fri!)

Nu har jeg fumlet rundt på diverse dating-sider i årevis, og så viser det sig jo at Yodine slet ikke frekventerer den slags lyssky steder(!) I stedet fandt hun mig på et af de mange community-sites og kom til at tilføje mig som ven ved en fejl :-) Det blev en fejl med visse konsekvenser…

Første date blev til to dates i én og hun overvandt min kejtede usikkerhed ved at lægge min arm om sig og langsomt vise mig vejen frem på en ekstremt sød måde. Hun er virkelig perfekt for mig :-)

Kort sagt var hun værd at vente på :-)
  Og, ja, hun passer rent faktisk forbløffende godt med den ønskeliste jeg lavede i sin tid =)

Til de astrologisk interesserede er hun Kanin og Fisk. Kaninen svarer til Fisken, så hun er super-Fisk eller noget. Velsagtens en rigtig Havfrue ;-)


Så historien endte godt :) Og dette er nok sidste indlæg på denne blog.

Stor tak til dem der fulgte med. Knus herfra - and May The Force Be With You !

/Runemester Yoda - nu med kæreste

Afstødning

06.05.2008. af Runemester Yoda

Igen blev det kun til en enkelt date. Er jeg uheldig eller kikset, mon? :-)

Godt 14 dage efter vi mødtes trak hun sig igen. Surt show; jeg håbede jo lige…

Nå. Jeg må vel bare fiske videre. Fik godt nok slettet min dating-profil, men hvis jeg kender mig selv ret går der ikke mange uger før jeg fristes til at oprette en ny…

Må vist hellere se at få købt en Lotto-kupon. Noget må man vel være heldig med!

Fysisk tiltrækning

23.04.2008. af Runemester Yoda

For første gang har jeg mødt en pige jeg er fysisk tiltrukket af. Ikke som i “hun er godt nok lækker”, men rent fysisk: som tyngdekraft eller magnetisme. Jeg er ikke betændt forelsket eller syvende-himmel-svævende. Jeg er tiltrukket på lidt samme måde som en tennisbold er til Jordkloden.

Nu er det ikke fordi hun ikke er lækker, eller jeg ikke kan forelskes. Men vi har kun mødtes en enkelt gang. Og måske passer vi ikke sammen… Men måske gør vi. Og hvis vi gør har jeg måske fundet The One For Me.

Jeg har efterhånden mødt en del via dating-sider, men kun hende her har jeg virkelig ubetinget haft lyst til at møde igen. Det er muligt det var fordi vi ikke blot mødtes på en café. Men jeg tror nu bare det var fordi det er hende :-)

Runemesterens slankekur

08.03.2008. af Runemester Yoda

Nogle gange smager mad rigtig godt.

Det er ment som et signal om at spise mere fordi smagsløgene vurderer at maden i munden indeholder nogle ting vi lige står og mangler. Det må betyde at vi normalt ikke får nok af et eller flere stoffer hvorfor det giver mening at benytte lejligheden til at hamstre lidt…

Når man laver mad gælder det således om at det skal smage godt; altså indeholde ting som kroppen har brug for. Eller tilsætte ting der gør det smager godt alligevel.
  Det er vi efterhånden blevet ret gode til.

Hvis mad smager rigtig godt spiser vi lidt ekstra. Lidt mere end vi ellers ville (eller burde). Hvis vi spiser lidt for meget hver gang bliver der efterhånden plads til mere og det tager til… Og vi tager på.

Så hvis du er blevet for tyk, gør hvad enhver hundeejer ville gøre hvis hunden var blevet for tyk: mindre portioner; mindre luksusmad og ud at luftes!
  Slankekure er panikløsninger. Spis med måde (evt. mindre smagfuld mad) og giv det den tid det tager.

 
Nå, måske skulle jeg for en gang skyld følge mit eget råd og se at få smidt 3 kg…

Mindre velsmagende mad, tak !

Håb for Islam

27.02.2008. af Runemester Yoda

- og for mennesker…

Tyrkiet har nu startet en modernisering/reformation af Islam.

Det har vi godt nok ventet længe på(!) Jeg håber meget det vil sætte gang i en positiv udvikling så mørkemændenes magt mindskes.
  Jeg har (selvfølgelig) ikke læst Koranen på originalsproget, men har da kigget lidt i diverse oversættelser. Og det er bestemt en bog med Kærlighed. Men også med ting jeg synes er mistænkeligt mærkelige…

Så mangler vi bare end frisk reformation af de kristnes Bibel ;)

Der er stadig håb !

Sensuel dating

22.02.2008. af Runemester Yoda

Har lige været på date igen.

Og nu må det snart stoppe; jeg kan ikke blive ved med at skuffe håbefulde piger (og mig selv). Der er bare aldrig kemi når jeg møder piger på den måde !

Jeg kan godt flirte med folk jeg møder tilfældigt, selvom der er lidt langt imellem (sidst var for et halvt år siden). Men enten vælger jeg de forkerte på ‘nettet eller også har jeg en blokering af en art - eller også venne-chatter jeg i stedet for at date-chatte (og flirte)…1

Det er mig en fortsat gåde. Det jeg egentlig søger er kemi, og hvis det er mig selv der er skyld i at det aldrig er til stede på mine dates så må jeg jo gøre noget (eller stoppe med at date).

En af mine fejl er at jeg primært søger mental kontakt over ‘nettet; jeg flirter kun meget let. Jeg går ubevidst efter at knytte bånd; efter venskab. Og glemmer den sensuelle side. Den emotionelle side. Den flirtende side.
  Når vi så mødes har vi udelukkende mental kontakt og kroppens tilstedeværelse bliver lidt en hæmsko for den kommunikation der ellers plejede at flyde så let.
  Det er måske ikke så smart at fokusere på det mentale hvis det egentlig er kemi man går efter…

Mit problem her er selvfølgelig at jeg lidt er et sensuelt analfabet. Jeg ved ikke hvordan man er fræk på skrift. Jeg kan ikke finde ud af at flirte uden først at mærke fysisk tiltrækning.
  Og jeg er lidt bange for at lege med den gensidige tiltrækning før vi har mødtes og jeg har fundet ud af om hun er OK :)

Måske har jeg brug for at møde en meget flirtende pige?

 
Tak til min date og en unavngivet blogger for sparring :-)


1 Min date sagde godt nok at hun da et par gange fik sommerfugle i maven når vi chattede… Noget andet er så at vi måtte gøre vores møde meget ufarligt før hun turde møde mig; og det er nok heller ikke kemi-fordrende.

Billeder på dating-sider

01.02.2008. af Runemester Yoda

Jeg har lige sat nyt billede på min dating-profil1. Og en helt ny verden åbnede sig for mig!

“Du ser rigtig dejlig og sød ud”
“du ser dejlig ud med skæg”
“må tilstå, at jeg ikke kunne få blikket fra dine øjne… hvor er de dog varme og lokkende”
“Du er en flot fyr og har rigtige søde øjne”
“Whauuuuu,dig ville jeg gerne eje”

Det er edderma’me nye toner! Fik pludselig travlt med at afvise en masse kvinder jeg er for kræsen og ignorant til at interessere mig for…

Når man leder efter en kæreste på dating-sider er det jo i sidste ende kemi det drejer sig om. Og det bruger man så billeder til. I mangel af bedre.
  Og det er noget fusk! Man kan sige meget ud fra et billede. Det siger også noget om personen hvilke billeder vedkommende har valgt at lægge på sin profil. Men i sidste ende er det jo ret åndssvagt.
  Forøvrigt var der en der skrev at på det billede jeg oprindeligt havde valgt lignede jeg “en seriemorder/eller opfinder” :-) (Minder mig om denne test)

Jeg selv sorterer hårdt efter billeder. Noget jeg ikke er specielt stolt over, men sådan er det, og sådan er jeg. Og det er en af grundene til at jeg hader at være på dating-sider.

 
PS: nej, er ikke færdig med mit speciale, men kom til at love at skrive et indlæg når Mia_Mia fik en blog…

1 Tak til utoPia for at foreslå et bedre billede :-)

Single-fyre jages

10.07.2007. af Runemester Yoda

Vi bliver endda jagtet af hot babes!

Det er desværre ikke for vores grønne øjnes skyld, men fordi vi er desperat dumme og har alt for mange penge.

Det er selvfølgelig “scammere” jeg snakker om.
  Og til ære for dem der ikke ved hvad det er, kommer her et par eksempler fra det virkelige liv.

Første gang jeg løb ind i en scammer var da jeg havde en profil på en dating-side. Jeg fik en meget sød mail fra en russisk pige som havde vedlagt et billede af sig selv. Hun lignede ikke en model, men så rigtig, rigtig sød ud. Hun skrev om hvad hun arbejdede med og at hun grundlæggende var tilfreds men alligevel savnede sin soulmate. Om at hun havde læst min profil og var blevet nysgerrig…
  Jeg har desværre slettet emailen, men den gjorde at jeg blev skeptisk og ærligt skrev tilbage at det meget lignede et “Russian bride scam” hvor pigen bliver mere og mere forelsket i offeret; bliver ved med at sende flotte billeder og alt er ovenud rosenrødt lige indtil hendes mor bliver alvorligt syg og hun har brug for ekstremt dyr medicin… Efter at have pumpet offeret for kontanter aftales det så at mødes, hvortil hun skal bruge en stor sum penge til flybillet osv. Herefter forsvinder hun sporløst.

Det værste ved den slags er at man ofte er lidt i tvivl om hvorvidt det nu er en scam, eller om der virkelig skulle være en sød pige derude der faldt over ens profil :-)

Det er lidt nemmere at gennemskue spam-mail som fx:

Hi! I am bored this afternoon. I am 25 y.o. girl that would like to chat with you. Email me at  fvxaz at anymailonline.info only. Will send some of my pictures

Efter jeg har oprettet en MySpace-profil er jeg igen blevet antastet af et par scammere.

Den første forløb sådan her:

Sanya:

Hello, How re u doing? Am new to this site, was just searching and ur profile caught my eyes. How is life treating u? If u care to know more, Please write me back at [..] because i check it more often than myspace,beside i have never met someone serious here though, am new to this site. Write me so i will keep in touch, hope to talk soon.

best regards

Sanya

Mig:

This sounds like spam; I’m just not certain what you will achieve - except email harvesting.

Odd.

Den næste:

Jane:

Hello i..m jane, i like your profile

Mig (en anelse skeptisk, men hendes billede gør at jeg ikke vil risikere noget ;) ):

Hi !

I like yours too. There’s not much there but your picture, though. But what a picture! ;-)

Are you new at MySpace too ?

Regards from Denmark

Jane:

Hi,
My name is Jane Dana, I saw your profile and i like it, i just want to tell you more about me 5′8 tall and 114lbs…..I was born 31 year ago in Marienville, PA…U.S.A..I never believed anybody would wanna be with a girl like mine who’s got a fairy tale about life’s experience But I am into sales. I supply fruits to Europe and a short time model. I never grew up to know who my father and my mother raise me all alone And she raise me to be indoor and she also raise me to keep my virginity for the lucky man that will love me and care for me for the rest of my life….It is sadden that i lost my mother 6 years ago…(Precisely 2001) and that make me unhappy always cuz no one can be like her in my heart…but am open to any depending upon their sharing the intimate side of myself with someone willing to do the same.So I’m seeking a serious long term relationship and more. Someone special to capture my heart and knows how to handle it with care, one who will cherish me and be willing to share life’s greatest joys and sorrows. Someone who’s willing to spoil, pamper and love me unconditionally, whom is kind, sincere, honest, passionate, loyal, sense of humor, loving and wants a lifetime of passion.
Also I will like to know what you do for a living?and could you tell me a little about your self.
Hope to hear from you soonest. my e-mail [..]

Mig:

Hi again :)

sorry, but this sounds like one of those scams aimed at lonely male singles.

I simply can’t understand how anyone can bring themselves to do that sort of thing.

Jane:

Hello,
I..m not here to scammer, i..m here to find friend and my own luv and the story i sent to you is my true lifestory so how do you expect me to be a scammer and i promise you that i..ll never do that.

Jane

Mig (dang, hun er god, men jeg er alligevel for skeptisk):

It just sounds 100% as one of those “russian bride” scams :-)

An absolutely beautiful girl (and even a virgin :-D ) that’s a bit lonely and extremely interested in getting to know some odd guy. She usually has some sick mother that needs very expensive medicine that she will talk about later on. And at some point she desperately want to meet, and need money for an airplane ticket :)
  Instead of writing about yourself on your profile, you tell your whole life story in private conversations. Probably sending more pictures along the way. Every mail is prewritten with at most one or two sentences added on, based on the reply.

Have you read my profile at all ? I’m still a student and haven’t got that kind of money :-)

I would love you to be true, but sadly you are not.
  I would love to chat with the real person behind all this, though. Like what’s the deal? Do you get paid to do this or are you self-employed ? Do you in fact live in Russia ? :-)

Jane (et stykke tid efter):

Hello,

How are you doing. I am doing fine and I thanks God for everything. I have not been to Europe before but I am planning to travel to Ireland very soon for contract as a model. I will be happy if we can be friends so we can both share the same ideology.
I have to send this out to you as I hope to read from you soonest.
Luv
Jane

Jeg forestiller mig at der sidder en fedladen russisk fyr et sted og cut’n'paster svar til folk uden egentlig at forstå engelsk…

Den sidste:

Linda:

Hello,
I am new to internet dating and i hope i wont regret it.My name is Linda Park and i am 26 years old,i am single,never married and i am from new york,united states of america.I work as an importer and exporter of fabrics,kids clothings and toys and accessories.

I broke up with my boy friend a year ago since i couldnt tolerate his continual cheating on me and since then,i have been single and searching for the right man to love me whole heartedly while i do the same for him too.

Lets chat online on yahoo or msn messenger.My yahoo messenger chat id is [...] and my msn messenger chat id is [...]. I hope to talk to you soon..

Linda

Jeg gider ikke rigtig svare længere… Selvom… Måske er hun min soulmate og jeg er alt for skeptisk ? Måske var ingen af ovenstående i virkeligheden scammere ?

Stakkels os udsatte, jagede single-fyre !

Tagged! 8 tilfældige facts

07.07.2007. af Runemester Yoda

Jeg er blevet tagged af Alice!

Skal derfor nævne min tagger, komme med 8 tilfældige ting om mig selv og tagge 8 andre:

  1. blev (let) omskåret da jeg var i skolealderen. Det gjorde afsindigt ondt at lade vandet indtil det var helt lægt. Gør det også ondt på spædbørn ?
  2. lærte mig selv at spille et par ragtime-numre på klaver efter at have lært noder på trompet. Mistede interessen for klaveret da mine fingre ikke kunne spille et stykke Chopin hurtigt nok.
  3. er ikke den store frugtspiser. God frugt kan smage super godt, men jeg er ret kræsen. Fx smager modne bananer fantastisk, men de er oftest under- eller over-modne. Så er ikke den store frugtspiser.
  4. kan stadig huske jublen over at lære ord som “endoplasmatisk reticulum” i folkeskolen. Skrålede det i tunnellen på vej hjem.
  5. var en rigtig sød dreng i skolen, men låste en gang en vikar uden for døren. Hun var ny og jeg syntes hun var cool så jeg ville lige drille lidt. Det viste sig hun havde stået udenfor og banket og råbt uden at vi kunne høre det. Det fik dog ingen konsekvenser da jeg jo var så sød… Har dog stadig ondt af hende; hun havde sikkert været smadder nervøs og syntes hun klarede det ok lige indtil det gik galt.
  6. lærte først at svømme sidst i folkeskolen da jeg havde en ubehagelig oplevelse hvor jeg troede jeg skulle drukne indtil min far løftede mig hen på næste revle. Derefter var jeg “vandskræk” lige indtil jeg fik en mandlig svømmelærer.
  7. i fjerde klasse tilbød jeg skolens vicevært at min mor da kunne strikke nogle vanter til ham. Syntes han måtte fryse når han altid gik rundt med bare hænder.
  8. stjal en nøgle fra samme vicevært så vi kunne se hvad der gemte sig bag en lukket dør lige ved vores klasselokale.

Jeg tagger:

  1. Chris
  2. Knock
  3. Milla
  4. Mine sange
  5. Panicroom
  6. Penneven
  7. Spacemermaid
  8. utoPia

(jeg havde ikke troet jeg kunne komme op med otte, men nu er der et par stykker mere jeg gerne ville tagge)

Dating-eksperiment slut

06.06.2007. af Runemester Yoda

I dag har jeg endelig fået slettet min profil på eliteDaters.
  Havde betalt for yderligere tre måneder, så kunne jo ikke slette den før. Og når man har en profil derinde bør man logge ind i ny og næ for at være aktiv. Og så må man jo lige se sig om og skrive til dem der ser søde ud. Og i det hele taget SPILDE EN MASSE TID.

På de 4-5 måneder det varede, har jeg, udover at mødes med to søde piger IRL, fået udvidet min horisont lidt, set en hulens masse billeder af søde/kønne/smukke/lækre piger, læst 642 profiler, sendt 406 beskeder og modtaget 139 :-)

En god veninde fandt en super kæreste derinde på godt 3 måneder.

Internet-dating er bare ikke mig :-)


Eller måske var jeg lidt selv skyld i det ;-)

Min profil begyndte med:

36 år, jomfru, har aldrig haft en kæreste, har aldrig rigtig kysset med en pige, ryger ikke, drikker ikke, har ikke rejst ret meget, går ikke i byen, drikker ikke kaffe, sidder ned når jeg tisser, er stadig under uddannelse…

Det burde vist skræmme de fleste væk ;)

Ville se om jeg kunne finde nogen ved at være blogger-ærlig fra starten af. Tror forsøget mislykkedes :) (Bemærk at det var forsøget, ikke mig, der mislykkedes ;-) )
  Næste gang skriver jeg en profil der fokuserer på lidt mere relevante ting… (What!? Der bliver sg’u ingen næste gang; internet-dating er jo ikke mig - lærer jeg det aldrig!?)

Når sandheden skal frem (hvilket den så ikke nødvendigvis skal), må jeg vel bare indse at jeg ikke er ret heldig med det der dating-halløj. Måske burde jeg flytte fokus fra Lotte til Lotto ?